norvagisering

Eksempel på norvagiserte ord
Lisens: CC BY NC SA 3.0

Norvagisering er det å gi lånord ein stavemåte som følgjer norsk rettskriving. Dette er særleg aktuelt for ord som blir lånte frå eller gjennom språk som brukar det latinske alfabetet, men som har andre rettskrivingsprinsipp, som engelsk og fransk. Ord frå språk som brukar andre skriftsystem, blir i staden transkriberte.

Norvagiseringa kan vera spontan, det vil seia gjort av skrivaren sjølv, eller eit resultat av formell språknormering.

Allereie i norrønt var det nokså vanleg å norvagisere lånord. Eit eksempel er det latinske lånordet symphonia (eit strengeinstrument i slekt med dreielire), som i norrøne tekster vart stava symphon, simphon, simphonn, símphon, simphón, simfón, simfon og simfonn. Her ser ein at skrivarane prøver seg fram med ulike meir eller mindre norvagiserte stavemåtar.

Norvagisering frå 1862

Det første norvagiseringsvedtaket, 18. mars 1862, omtalt i Christiania-Posten noen dager senere:
Under 18de Marts sistleden har Kirke-Departementet udfærdiget følgende Skrivelse til samtlige lære Skolers Eforater:

I forbindelse med Departementets Skrivelse til Skolens Rektor av 21de Februar f. A. skulde Departementet meddele til Efterretning og videre Bekjentgjørelse, at man efter fra samtlige Skoler at have modtaget Betænkning over de i denne Skrivelse omhandlede Forslag fra Overlærer Knudsen til visse Forandringer i den hittil ved Skolerne brugte Retskrivning har oversendt Forslaget med de modtagne Erklæringer til det akademiske Kollegium for ogsaa at give dette Anledning ti at udtale sig om Sagen. Kollegiet har derpaa under 28de Januar sistleden i henhold til en af det historisk-filosofiske Fakultet afgiven Betænkning udtalt den Formening, at der ikke er tilsktrækkelig Grund til at lade udgaa nogen ny Anordning angaaende Skolernes Retskriving.

Heri er Departementet enigt. Da det imidlertid fremgaar af Skolernes Erklæringer, at Departementets Skrivelse af 8de August 1838 til de lærde Skolers Eforater betræffende Undervisningen i Retskrivning oppfattes forskjellig ved de forskjellige Skoler, idet nogle av disse allerede på egen Haand i større eller mindre Grad havde ved den nævnte Undervisning fraveget den Methode, som ved Udfærdigelsen af bemeldte Skrivelse maa antages at have været den sædvanlige, og tildels indført de af Overlærer Knudsen deri foreslaaede Forandringer, medens andre Skoler have forstaaet den samme Skrivelse, som om den paalagde de lærde Skoler for Fremtiden uden Forandring at benytte en vis paa den Tid almindelig Retskrivning, finder Departementet sig foranlediget til at tilkjendegive, at man, idet man fremdeles vil have paaseet, at der ved Undervisningen i Skolerne følges de for Retskrivningen almindelig gjældende Regler, dog maa overlade til vedkommende Rektors og Læreres Skjøn nærmere at afgjøre det Fornødne i de enkelte Tilfælde, hvori der under den nærværende Vaklen i Virkeligheden kan blive Spørgsmaal om, hvorvidt en Retskrivningsmaade kan ansees for at henhøre under den sædvanlige Methode eller ikke. I forbindelse hermed skal Departementet med Hensyn til Overlærer Knudsens forslag bemærke, at, efter den Retning, hvori Skolerne i det Hele have udtalt sig om samme, antager Departementet, at Forslagets 4 førstnævnte Punkter, nemlig:

1. Afskaffelsen af stumt e;

2. Afskaffelsen af Fordobling af e, i og u til Betegnelse af Stavelsens Længde;

3. Afskaffelsen af c, ch og q som Tegn for k, og

4. Afskaffelsen ac ph som tegn for f,

ikke i det Væsentlige paa en saadan Maade afvige fra aller komme i Strid med den sædvanlige Retskrivning, at der kan være Føie til at lægge hindringer iveien for deres Befølgelse ved Undervisningen i de lærde Skoler.

Slutlig bemærkes, at man idag har meddelt det akademiske Kollegium Underretning om Indholdet af nærværende Skrivelse.

Gjengivelse i Christiania-Posten av Kirkedepartementets avgjørelse om det første norvagiseringsvedtaket, 18. mars 1862
Av .

Den formelle norvagiseringa går attende til 1862, da eit rundskriv frå Kyrkje- og undervisningsdepartementet endra rettskrivinga på visse punkt. Blant anna vart stum e fjerna, ph vart erstatta av f, og c, ch og q vart erstatta av k der uttalen er /k/. Ein skulle altså skrive Teknik og Filosofi i staden for Technik og Philosophie. Dette var den første rettskrivingsendringa der det dansk-norske skriftspråket skilde lag med dansk.

I 1866 kom heftet Retskrivningsregler til Skolebrug av Jonathan Aars, som vart normerande for det dansk-norske skriftspråket. Heftet kom i mange utgåver i tida fram til 1900, og i kvar utgåve vart fleire norvagiserte stavemåtar innførte. For eksempel vart det i 1874-utgåva tilrådd å skrive ks i staden for x, slik at Okse, Laks og vokse erstatta Oxe, Lax og voxe.

Gjennom heile 1900-talet kom det eit nokså jamt tilsig av norvagiserte ord, både i samband med dei store rettskrivingsreformene (sjå artikkelen om moderne norsk) og i periodane mellom dei. I mange tilfelle vart den norvagiserte forma normert som eineform, men det var òg tilfelle der den ikkje-norvagiserte forma vart behalden ved sida av den norvagiserte.

Aksept for norvagisering

Eldre norvagiserte former, som pai for pie (etablert før 1900) og sjåfør for chauffeur (normert i 1938) er nå allment aksepterte av språkbrukarane.

Tilsvarande nye normeringar kan likevel møte motstand. Ein viktig grunn til dette er at mange norsktalande i dag kjenner stavemåten i vanlege långivarspråk. Slike omsyn låg bak då Språkrådet i 2019 normerte dei engelske lånorda cookie og cupcake med engelsk staving, men med norsk bøying.

Les meir i Store norske leksikon

Eksterne lenker

Litteratur

Kommentarer

Kommentaren din publiseres her. Fagansvarlig eller redaktør svarer når de kan.

Du må være logget inn for å kommentere.

eller registrer deg