I 1919 begynte Bloomfield å utforske dei algonkinske språka, og han leverte fleire viktige bidrag til utforskinga av denne språkfamilien, mellom anna tekstsamlingar, grammatikkar og historisk-komparative studiar av fox, cree, menomini og ojibwe.
Han brukte den komparative metoden, som han hadde lært i studiet av indoeuropeisk språkvitskap, til å rekonstruere ur-algonkinsk — sjå til dømes «On the sound-system of Central Algonquian» frå 1925 — ein rekonstruksjon som med nokre mindre justeringer framleis står ved lag.
I 1939 gav han ut artikkelen «Menomini morphophonemics», der han brukte den grammatiske modellen til Pāṇini i beskrivinga av morfofonologien (dei varierande realiseringane av morfema) i det algonkinske språket menomini. Denne artikkelen er eit sentralt føregangsverk for det som på 1960-talet fekk namnet generativ fonologi, den fonologiske delen av generativ grammatikk.
Kommentarar
Kommentarar til artikkelen blir synleg for alle. Ikkje skriv inn sensitive opplysningar, for eksempel helseopplysningar. Fagansvarleg eller redaktør svarar når dei kan. Det kan ta tid før du får svar.
Du må være logga inn for å kommentere.