den ny enkelhed

Den ny enkelhed er betegnelsen på en retning innenfor dansk samtidsmusikk som søkte en radikal forenkling av det musikalske språket. Det var musikkviteren Poul Nielsen som på 1960-tallet lanserte begrepet for å beskrive en spesifikt dansk reaksjon mot kompleksiteten i den europeiske avantgarden, «en udvej, der går tilbage til nulpunktet og prøver forfra». Estetiske posisjoner som konkretisme, absurdisme og stilpluralisme er nært knyttet opp til retningen.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen, som regnes blant de viktigste komponistene innenfor den ny enkelhed, har beskrevet hensikten bak som «afpersonalisering, anonymitet, mekanik, spilleregler, fladhet, monotoni, mangel på dynamisk udvikling, mangel på talende gestus og ikke mindst sideordning i stedet for over- og underordning». Dette, sier han videre, resulterer i en ekstrem musikalsk objektivitet som gjør at lytteren «står overfor et stykke utilnærmelig rumlig lydarkitektur, der giver ham chancen for at føle sig fri.»

Viktige navn innenfor den ny enkelhed er Henning Christiansen, Ib Nørholm og Pelle Gudmundsen-Holmgreen, men også Hans Abrahamsen og Ole Buck.

Den ny enkelhed var først og fremst et dansk fenomen, og må ikke forveksles med den amerikanske minimalismen, den ungarske nyenkelheten eller den tyske Neue Einfachheit.

Les mer i Store norske leksikon

Litteratur

  • Kullberg, Erling. (2003). Nye toner i Danmark: Dansk Musik og Musikdebat i 1960’erne. Århus Universitetsforlag.
  • Rasmussen, Karl Aage. (1990). «Forenkling og minimalisme». I: Gads Musikhistorie. Gads Forlag.
  • Smith, Frederick Key. (2002). Nordic Art Music: From the Middle Ages to the third millenium. Praeger.
  • Ørum, Tania. (2009). De eksperimenterende tressere: kunst i en opbrudstid. Gyldendal.

Kommentarer

Kommentaren din publiseres her. Fagansvarlig eller redaktør svarer når de kan.

Du må være logget inn for å kommentere.

eller registrer deg