I likhet med andre humanistiske vitenskaper har assyriologien mottatt sterke impulser fra samfunnsvitenskapene. Interessen for konger, palasser, templer og religiøse tekster er etter hvert blitt supplert med en omfattende interesse for sosioøkonomiske forhold, for eksempel dagligliv, handel, håndverk, jus, matvareproduksjon, moter, pengesystemer, slaveri, teknologihistorie og vannsystemer.
Assyriologien vokste frem i ly av bibelvitenskapen, der den blant annet fikk avgjørende betydning for den historisk-kritiske bibelforskningens utvikling. Det er fortsatt stor interesse for assyriologi blant bibelforskerne, men med den omfattende spesialiseringen som har funnet sted, og den enorme kunnskapsmengden som i dag er tilgjengelig, kan ingen lenger beherske begge disipliner.
De mest kjente tidlige fagtidsskriftene er Revue d'assyriologie et d'archéologie orientale, utgitt i Paris fra 1884, Zeitschrift für Assyriologie, i Leipzig fra 1886 og Journal of Cuineiform Studies, i New Haven fra 1947. Mange universiteter har lærerstillinger i assyriologi. En av de store pionerene innen faget var nordmannen Jørgen Alexander Knudtzon. Blant de fremste assyriologer (sumerologer) var også amerikaneren Samuel Noah Kramer (1897–1990), dansk-amerikanske Thorkild P.R. Jacobsen (1904–1993) og franskmannen Jean Bottero (1924–2007).
Kommentarer
Kommentarer til artikkelen blir synlig for alle. Ikke skriv inn sensitive opplysninger, for eksempel helseopplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer når de kan. Det kan ta tid før du får svar.
Du må være logget inn for å kommentere.