Faktaboks

Andreas Martin Hansen
Født
19. oktober 1857, Nærbø (nå Hå), Rogaland
Død
31. mars 1932, Oslo
Virke
Geolog og etnograf
Familie

Foreldre: Sogneprest Andreas Hansen (1816–77) og Marthe Caroline Gabrielsen (1816–70).

Gift 30.3.1900 med Louise Marie Wilmann f. Egeberg (21.2.1855–18.8.1910; hun gift 1) med handelsmann Bendix Wilmann, f. 1854), datter av overrettssakfører Jens Nicolai Egeberg (eg. Olsen) (1817–73) og Charlotte Marie Louise Ullitz (f. 1823).

Bror av Engvald Bertram Hansen (1843–1927; se NBL1, bd. 5).

Andreas Martin Hansen var en norsk geolog, arkeolog og etnograf.

Han fullførte cand.real. i 1881, dr.philos. i 1891, og fikk statsstipendiat fra 1908. I doktoravhandlingen påviste han at de skrå strandlinjene skyldes at isen har vært tykkest i de sentrale deler av landet. Senere skrev han en rekke avhandlinger om arkeologiske og etnografiske emner.

Hansen var en inspirerende og fantasirik vitenskapsmann, men møtte liten forståelse i sin samtid. I ettertid har ikke minst hans antropologiske synspunkter svekket hans omdømme, idet han søkte å utdype Carl Arbos raseteori om utbredelsen av «kortskaller» og «langskaller» i Norge. Til tross for sine kontroversielle sider betydde Hansen mye for utviklingen av norsk kvartærgeologi.

Sentrale arbeider inkluderer blant annet Strandlinjestudier (1891), Landnåm i Norge, en udsigt over bosætningens historie (1904), Oldtidens nordmænd (1907) og Bre og biota (1929).

Les mer i Store norske leksikon

Faktaboks

Andreas Martin Hansen
Historisk befolkningsregister-ID
pf01036374003182

Kommentarer

Kommentarer til artikkelen blir synlig for alle. Ikke skriv inn sensitive opplysninger, for eksempel helseopplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer når de kan. Det kan ta tid før du får svar.

Du må være logget inn for å kommentere.

eller registrer deg