Titanforbindelser er en fellesbetegnelse for kjemiske forbindelser mellom titan og andre grunnstoffer.

Oksidasjonstallet til titan er som regel +IV, men det kan også være +II og +III. De to- og treverdige titanforbindelsene fremstilles under reduktive betingelser, men forbindelsene oksideres lett tilbake til de fireverdige, for eksempel av oksygen i luft. De er derfor sterke reduksjonsmidler. De treverdige titanionene er fiolette. Også de toverdige er fargede, mens de fireverdige som regel er fargeløse.

Enkle fireverdige titanioner eksisterer ikke i vandig løsning, men i form av ionene [TiO]2+ eller [Ti(OH)2]2+. I sure løsninger med nærvær av kloridioner dannes heksaklorotitanat(IV)ioner [TiCl6]2−. De løselige titan(IV)forbindelsene hydrolyseres svært lett.

Ved ufullstendig hydrolyse dannes titanoksidforbindelser som TiOCl2 og TiOSO4. De har en polymer-struktur som består av lange (TiO2+)n-kjeder. Tidligere ble disse forbindelsene kalt titanylforbindelser, fordi man mente at de inneholdt titanylionet TiO2+.

Ved fullstendig hydrolyse dannes tungt løselige titan(IV)oksidhydrater, TiO2·aq, hvor aq står for et uspesifisert antall vannmolekyler. I nyfelt tilstand løses disse i overskudd av både syrer og baser, men hvis de blir stående en stund, eller varmes opp, blir de tyngre løselige eller uløselige.

Les mer i Store norske leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artikkelen blir synlig for alle. Ikke skriv inn sensitive opplysninger, for eksempel helseopplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer når de kan. Det kan ta tid før du får svar.

Du må være logget inn for å kommentere.

eller registrer deg