figur i bønnestilling med fremstrakte, foldede hender, kalles også adorant (lat. adorare, 'tilbe'). Forekommer i tidlig kristen og middelaldersk kunst som bifigurer ved religiøse motiver. Representerer ofte innstifter eller giver.
orant
- Uttale
- orˈant
- Etymologi
- av lat. 'be'