De fleste fureflagellatene er frittlevende, men divisjonen omfatter også symbiontiske og parasittiske former. Zooxantheller (for eksempel Symbiodinium) er viktige symbionter blant annet i revbyggende koraller i varme hav, mens parasittiske fureflagellater infiserer fisk og krepsdyr også i tempererte områder. Nær 2000 arter av fureflagellater er beskrevet fra planktonet, omtrent 100 kan danne masseforekomster (rødt vann), men mindre enn 50 er kjent som giftige.
Fureflagellater finnes i alle hav og i ferskvann, men deres relative betydning og artsrikdom er størst i varme hav. I norske farvann er slektene Tripos, Protoperidinium, Prorocentrum og Dinophysis karakteristiske for mikroplanktonet i sommerhalvåret.
Systematisk deles fureflagellatene blant annet i ordenene Prorocentrales med blant annet slekten Prorocentrum; Dinophysiales med Dinophysis; Gymnodiniales med Gyrodinium, Gymnodinium og Symbiodinium; Noctilucales med Noctiluca; Peridiniales med Alexandrium, Tripos, Peridinium, Protoperidinium og Gonyaulax.
Kommentarer
Kommentarer til artikkelen blir synlig for alle. Ikke skriv inn sensitive opplysninger, for eksempel helseopplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer når de kan. Det kan ta tid før du får svar.
Du må være logget inn for å kommentere.