I kirkelatin den individuelle sjel, som bor i legemet, og kan leve videre uavhengig av dette.
anima – religion
- Uttale
- ˈanima
- Etymologi
- lat. 'luft, åndedrag, sjel'
I kirkelatin den individuelle sjel, som bor i legemet, og kan leve videre uavhengig av dette.