dansk geistlig, cand.theol. 1794, 1811–28 kapellan ved Frue kirke i København, dr.theol. 1815, slottsprest og kongelig konfesjonarius 1828, biskop i Sjællands stift 1834. Han var en fremragende predikant (Prædikener, 2 bd., 1810–15) og en betydelig teologisk vitenskapsmann. I 1833 utgav han Betragtninger over de christelige Troeslærdomme, en andaktsbok som fikk stor utbredelse. Mynster representerte en mild, bibelsk preget nyortodoksi, som kirkepolitiker var han konservativ statskirkemann og en bestemt motstander av både Grundtvig og de pietistiske gudelige forsamlinger. Hans selvbiografiske Meddelelser om mit Levned utkom 1854.
Da professor Hans Martensen i sin minnetale over Mynster kalte ham et «sannhetsvitne», førte det til en voldsom reaksjon fra filosofen Søren Kierkegaard, som i tidsskriftet Øieblikket gikk til angrep på den folkekirke han oppfattet Mynster som representant for.