Faktaboks

Elise Wærenskjold
Elise Amalie Wærenskjold
Født
19. februar 1815, Dybvåg (nå Tvedestrand), Aust-Agder
Død
22. januar 1895, Hamilton, Texas, USA
Virke
Kvinnesaksforkjemper og forfatter
Familie
Foreldre: Sogneprest Nicolai Sejersløv Tvede (1779–1832) og Johanne Elisabeth Meldahl (1773–1839). Gift 1) 4.4.1839 i Vestre Moland med skipsfører Svend Foyn (1809–94), separert 1842, ekteskapet oppløst 1849; 2) 10.9.1848 i Texas med Johan Matheus Christian Wilhelm Wærenskjold (24.8.1822–17.11.1866), sønn av premierløytnant Otto Christian Wærenskjold (1784–1836) og hans husholderske Cathrine Caroline Poulsen.

Elise Wærenskjold er en av de mest kjente kvinner i tidlig norsk utvandring til USA. I motsetning til de fleste norske innvandrerne slo hun seg ikke ned i Midtvesten, men i Texas. Hennes historier og brevveksling fra norsk bosetting i Texas er en hovedkilde til norskamerikansk historie.

Elise vokste opp som enebarn i en prestefamilie i Holt i Aust-Agder. Foreldrene kom fra Danmark og hadde slektstilknytning til familien Aall på Næs Jernverk. Hun fikk god utdanning i hjemmet, ble som 19-åring lærer i Tønsberg og startet deretter en skole for jenter i Lillesand. 1839 giftet hun seg med Svend Foyn, men de var svært forskjellige. Foyn hadde alt da hodet fullt av tanker om innsats på sjøen, og hans kvinnesyn var neppe særlig frigjørende. Ekteskapet endte med en udramatisk separasjon etter tre år. De hadde ingen barn sammen. I nærmiljøet ble nok bruddet oppfattet som en skandale. Det er tydelig at Elise har oppfattet atskillelsen som endelig, og at hun derfor ikke brydde seg om å ordne formelle skilsmissepapirer før lenge etterpå. Flere ganger følte hun likevel behov for å legge frem bevis på at separasjonen ikke skyldtes dårlig oppførsel fra hennes side.

Da Johan Reinert Reiersen drog til Texas 1846, tok hun over redaktørjobben hans for bladet Norge og Amerika i Christiania. Reiersen, som var en av de største forkjemperne for norsk utvandring til USA i 1840-årene, hadde hun kjent helt fra oppveksten. I bladet fortsatte hun kampanjen for utvandring, og 1847 bestemte hun seg for selv å dra over. Begge hennes foreldre var døde, og hun hadde lite eller ingen familie i Norge. Sammen med norske pionerer bosatte hun seg i området rundt Four Mile Prairie i Van Zandt County, Texas. Hun mente at Texas den gang stod langt foran Norge når det gjaldt menneskerettigheter: “Fattige i norsk Betydning, findes ikke her,” skrev hun i et brev fra Texas 1848. I motsetning til i Midtvesten vil norske innvandrere i Texas møte et klima som er “mildt og behageligt”, og hun likte utfordringen med “at skabe en Civilisation ud af Vildnisset”.

I Texas giftet hun seg med den 7 år yngre Wilhelm Wærenskjold, som kom til USA sammen med henne. Hun hadde lært ham å kjenne i Norge, da han sonet en dom på 3 1/2 år i tukthuset i Christiania, og hun kom på besøk for å lære om ulike arbeidsmetoder i fengselet. At de giftet seg før hun fikk papir på skilsmisse fra Svend Foyn, kom sannsynligvis av at ektepar var garantert dobbelt landområde i den nye staten og at det hastet å melde sine krav innen en viss tidsfrist.

Elises andre ektefelle viste seg å være på langt nær så pengesterk som den første etter hvert skulle bli. Hennes andre ekteskap var nok heller ikke særlig vellykket, og hun klaget over at de stod langt fra hverandre i religiøse spørsmål. Til tross for en stor eiendom var det ikke så mye å hente fra Wærenskjolds forsøk på å drive jordbruk. Borgerkrigen ødela også for dem. De fikk tre barn, den yngste døde som barn 1866. Samme år ble Wærenskjold myrdet av en nabo, som først 10 år etterpå ble anholdt for drapet og dømt til fengselsstraff.

Elise Wærenskjold var da enke og mor til to barn. Hennes liv hadde vært preget av store forandringer. Hun forsatte å skrive og tjente til livets opphold bl.a. ved boksalg og undervisning. Svend Foyn sendte henne et pengebeløp da hun var i nød. Elise Wærenskjold vil bli husket for sin enorme korrespondanse og sine skriv mot slaveriet. Hun anbefalte Uncle Tom's Cabin som lesestoff for sine barn. Hun skrev også en religiøs trosbekjennelse. Om slaveriet i sørstatene skrev hun 1860 at hun ville likt Texas enda bedre dersom det ikke hadde vært en slavestat. For Elise Wærenskjold var kampen mot alkoholmisbruk og slaveri og for utvandring, kvinnesak og menneskerett sider av samme sak.

Verker

    Et utvalg

  • Opfordring til alle ædle Mænd og Qvinder at forene sig i Maadeholdsselskaber for at udrydde Brændeviinsdrik og Drukkenskab, tilligemed en kort Fremstilling af de skadelige Følger af Brændeviinsdrik, (anonymt) Kristiansand 1843
  • Nogle Bemærkninger over den Maade, Hvorpaa man søger at kjæmpe mod Udvandringen, i Norge og Amerika 1846/47, s. 47–48, 53–64 og 65–79
  • Er det Synd at forlade det Land, hvori vi ere fødte og kan det ansees som Beviis paa Fædrenelandshad?, ibid., s. 145–159 og 161–166
  • En Mordhistorie fra Texas, i Skandinaven 28.3.1867
  • Beretning om de norske Setlementer i Texas, i Billed-Magazin (Madison, Wisconsin) 1869/70, s. 58–60, 66–67 og 75–76

    Etterlatte papirer

  • En del av Elise Wærenskjolds brev er trykt i Tønsbergs Blad 14.–16., 18.–20., 22.–23. og 25.–26.5.1925

Kilder og litteratur

  • NFL, bd. 6, 1908
  • E. Olsen: “XX”, i Nylænde 1926, s. 97–100, 113–115 og 129–131
  • L. L. Unstad (red.): “The first Norwegian Migration into Texas”, i Norwegian-American Studies and Records, bd. 8, Northfield (Minnesota) 1934, s. 39–57
  • H. Johnsen: Elise Tvede, en norsk foregangskvinne i kampen mot alkoholen, 1944
  • C. A. Clausen: “A Texas Manifesto. A Letter from Mrs. Elise Wærenskjold”, ibid. bd. 20, Northfield 1959, s. 32–45
  • d.s. (red.): The Lady with the Pen. Elise Wærenskjold in Texas, Northfield 1961
  • I. Semmingsen: “Kvinner i norsk utvandringshistorie”, i Migranten, Hamar 1988, s. 7–23
  • O. Øverland og S. Kjærhiem: Fra Amerika til Norge. Norske Utvandrerbrev 1838–1857, bd. 1–3, 1992–93
  • A. O. Kownslar: “Elise Amalie Tvede Waerenskjold. Early Norwegian-Texan Abolitionist”, på Internett: http//www.texancultures.utsa.edu/hiddenhistory, 2001
  • C. H. Russel: Confession of Faith, Houston (Texas) 2001
  • C. S. Ragsdale: “Wærenskjold, Elise Amalie Tvede (1815–1895)”, TSHA Online, Austin (Texas) 2002
  • C. H. Russel: “The 'Bigamous' Marriage of Elise and Wilhelm Wærenskjold”, i O. Øverland (red.): Norwegian-American Essays, bd. 11, 2005

Portretter m.m.

  • Flere fotografiske portretter i C. A. Clausen (red.): The Lady with the Pen, mellom s. 78 og 79